torsdag, april 25, 2024
ForsideKirkenEt glad hjerte forlænger livet. Syng julen ind med Ad Hoc-koret

Et glad hjerte forlænger livet. Syng julen ind med Ad Hoc-koret

”Et glad hjerte forlænger livet. Et tungt hjerte forkorter det. Og man kender et glad hjerte på en from sang. Vi skal synge mest mulig, læse et Fadervor og lade sorgen fare.”

Sådan talte Peder Palladius, Sjællands først biskop efter reformationen, til de sjællandske menigheder, når han var på rundrejse for at se, om alt stod ordentligt til i sognene. Man fik godt nok lov til at bære over med dem, der ikke kunne synge af den ene eller den anden grund, men ”alle andre skal synge, både kvinder og mænd, så det runger i kirken.”

I dag behøver vi ingen formaninger, lysten til at synge er stor, helt af sig selv. Det er kirke- og kulturmedarbejder Anette L. Hemmingsen og organist Peter Plougmann glade for. Der var nemlig lidt spænding i luften, da de aftalte at prøve konceptet Ad Hoc-kor i Havdrup, – for ville der være stemmer nok at arbejde med?

Ingen grund til bekymring, for allerede efter Ad Hoc-korets første øveaften siger både Peter og Anette: ”Det er fantastisk, at folk kommer fra alle hjørner af Havdrup og synger sammen, og i løbet af få timer kan synge trestemmigt, så det lyder godt”.

Hvis du overvejer at være med næste gang, de to laver et Ad Hor-kor, så kom og syng julen ind sammen med os og mærk, om det vækker syngelysten i dig. Det er søndag den 8. december i sognehuset på Bistrupvang 33 fra kl. 15-17. Maria Gasior medvirker på tværfløjte. Undervejs bliver der en pause med tid til hygge, gløgg og æbleskiver og en lille snak med sidemanden m/k.

INFO: Det specielle ved et Ad Hoc-kor er, at det kun mødes og øver få gange før en bestemt lejlighed.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste