torsdag, april 25, 2024
ForsideKirkenFestlig fastelavn i sognehuset

Festlig fastelavn i sognehuset

“Tak for et dejligt arrangement og en skøn dag” sagde flere fædre i munden på hinanden på vej ud ad døren med trætte og varme unger med glasur om munden.

Ikke så sært, at børnene var trætte, for de gik til den fastelavnssøndag, lige fra de kom ind ad døren som mariehøns, bier, krokodiller, kyllinger, supermænd og meget mere til de havde slået katten af tønden og guffet fastelavnsboller.

I gudstjenesten blev der lavet masker, for den handlede om, at vi viser vores skjulte sider, når vi klæder os ud. Selv præsten og kirkens personale var klædt ud. Organist Peter var rocker med tatoveringer, sanger Anette var engel, gravermedhjælper Søren fin dame og præst Kristine var dronning, så alle sejl var sat til.

Efter gudstjenesten skulle katten slås af tønden, men i år var tønderne af så god kvalitet, at det var rigtig svært. Børnene slog og slog på de fint malede tønder, som FDF´rne havde dekoreret, men fædrene måtte vise muskler og slå, så det rungede, inden tønderne gav sig og lod deres søde indre trille ud på gulvet som chokomønter, mandariner og karameller.

I alt 100 glade børn og voksne fik Havdrup Sognehus til at gynge denne fastelavnssøndag.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste