SØG

Gå med pilgrimsgruppen på Vintersolhvervs-vandring

Pilgrimsgruppen ved Havdrup kirke går vintersolhvervsvandring på Solrød Strand mandag den 21. december kl 7.00 – 9.00. Har du ikke prøvet sådan en tur før, og er du bare lidt nysgerrig, hvad det går ud på, så er chancen der nu.

Præst Kristine Stricker Hestbech har prøvet det mange gange før med sin gruppe og siger: “Vi vandrer fra mørket til lyset denne morgen, hvor solen står op ude over vandet kl. 8.38. Vi vandrer i stilhed og når lyset bryder igennem og solen er på vej, synger vi sammen.- Vi mødes ved is-huset på Østre Strandvej kl. 7.00. Tilmelding er ikke nødvendigt. Vi går med behørig afstand og i grupper á 10, så alle der har lyst kan sagtens værre med.Tag godt med tøj på, en plasticsæk at sidde/ligge på, evt lidt morgenmad og varmt at drikke.”

Om solhverv siger Kristine: “Solhvervet har fra gammel tid været fejret og markeret her i Norden. Vi står den 21. december helt ude i den yderste bue af årets ellipse, den længste nat og den korteste dag. Her slutter alting og her begynder alting. Jesu fødsel er lagt her af samme grund. Fordi han som frelseren kommer med håb, lys og ny begyndelse. Dagen er som en port, hvor vi kan tage afsked med det gamle og skue ind i det nye, med stilhed i sjæl og hjerte.”

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.