SØG

Gudstjenesten trives godt i Havdrup

Kirkestatistikken er netop opgjort i Havdrup Sogn. Den viser, at der i gennemsnit var 52 kirkegængere pr. gudstjeneste i 2013. Det er en stigning fra året før, hvor gennemsnittet lå på 44.

Sognepræst Kristine Stricker Hestbech er glad for, at havdrupperne kommer i kirke til trods for, at det er bøvlet for de fleste at skulle bevæge sig 3-4 km for at komme til kirken i Gl. Havdrup:

”Det er en dejlig modfortælling til mediernes traditionelle sang om de tomme kirker, for hold da op, hvor har der været mange ind og ud af vores lille gule kirke. Kirken er åben døgnet rundt, og folk søger ind i den på alle tidspunkter, men tallene må aldrig blive et mål i sig selv. Uanset hvor mange der kommer, er det vores ypperste opgave at forkynde kristendommen sådan, at enhver bærer lys og trøst med sig hjem.”

Menighedsrådsformand Marianne Hauge er ikke så overrasket over den fine statistik:

”Havdrup Kirke har et meget engageret personale, der hele tiden tænker i fornyelse af højmessen, – uden at det går ud over indholdet. Her er plads til fordybelse og eftertanke, og så der altid dejlig musik i kirken. Jeg kan kun opfordre endnu flere til at komme forbi og være med.”

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.