SØG

Havdrup Brugsforening inviterer til klimaforedrag

Havdrup Brugsforening inviterer til klimaforedrag  med Jesper Theilgaard og Thomas Roland

Arrangementet afholdes i Sognehuset, Bistrupvang 33, 4622 Havdrup

Torsdag den 31. januar 2019 kl. 19:00

Entre kr. 100,-. Billetter købes i SuperBrugsen Havdrup og er inkl. lidt klimavenligt til hals og mave.
(Medlemmer af Havdrup Brugsforening får kr. 50,- pr. billet i medlemsrabat ved køb af billetter)

Den er gal med klimaudviklingen!
Vi er så heldige, at vi kan præsentere den kendte klimaekspert, og tidligere vejrvært fra DR, Jesper Theilgaard, som vil starte aftenen med at fortælle om klimaet.

Som klimaekspert er Jesper Theilgaard konstant opdateret på det danske og udenlandske vejrlig, og han har fulgt klimaforhandlingerne tæt i mange år. For hvordan står det egentlig til?

Kan vi selv gøre noget?
Det har vi inviteret Thomas Roland til at give et bud på. Thomas er ansvarlighedschef i Coop og har i en årrække beskæftiget sig med konsekvenserne af vores dagligvareforbrug.

Klimaudfordringen betyder, at der er brug for nye handlemuligheder og gode råd. Thomas Roland har på den baggrund en række bud på, hvordan vores fødevareforbrug og -produktion bør udvikle sig for at klimaaftrykket bliver mindre i fremtiden.

Programmet vil være:

  • Ca. 19:00 Jesper Theilgaard
  • Ca. 20:00 Havdrup Brugsforening serverer lidt klimavenligt til hals og mave
  • Ca. 20:20 Thomas Roland
  • Ca. 21:30 “Tak for i aften”

 

Arrangør Havdrup Brugsforening
Formand Tonny Lauridsen
tlf. 21787920

Mail: tonny.lauridsen@coop.dk 

Om
Peter Enger – Ejer af domænet havdrup.dk og p.t. eneste medlem af havdrup.dk´s mikroredaktion. Overtog domænet i 2007 og har siden drevet byens hjemmeside i forskellige forklædninger. Oprettede i 2014 Facebook gruppen havdrup.dk som for nuværende nærmer sig de 2500 medlemmer. Bestyrelsesmedlem i Havdrup Borgerforening og semiprofessionel portrætfotograf (www.peterenger.dk)

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.