tirsdag, marts 19, 2024
ForsideNyhederHjælp med at holde kommunen pæn og ren

Hjælp med at holde kommunen pæn og ren

Alle borgere i Solrød opfordres til at sende et tip på den nye app BORGERTIP, når de får øje på forhold på veje og grønne områder, som ikke er i orden.

Skæve skilte, væltede træer og huller i vejen. Sådanne forhold, der skuer i øjnene på Solrød Kommunes veje og grønne områder, opfordres alle borgere til at melde ind på en ny app, som hedder BORGERTIP.
– Når der er flere der ser, får vi hurtigere tip om ting, der skal bringes i orden. Og den på måde kan vi lettere holde vores kommune pæn og ren til glæde for os alle sammen. Med denne app’ gør vi det meget enkelt for borgerne for at give et tip, når de støder på noget på veje og grønne områder, som de mener kommunen skal tage hånd om, siger borgmester Niels Hörup.

Videreudvikling af tidligere ”Giv et praj”

BORGERTIP er en videreudvikling af det tidligere ”Giv et praj”, som fandtes på kommunens hjemmeside.

På den nye app, er det mere enkelt for borgerne at sende et tip, og afsenderen får desuden en tilbagemelding om opgaven. Samtidigt er teknikken bag app’en blevet forbedret, så bliver tippene indberettet mere målrettet:

– En indberetning medfører ikke nødvendigvis øjeblikkelig løsning af det påpegede ‘problem’. Vi prioriterer hele tiden de opgaver vi får ind. Og nogle opgaver kan kommunen ikke have ansvar for at løse – det kan for eksempel være på en private veje og områder, men det vil også fremgå af den tilbagemelding, som indberetteren får, fortæller teamleder for Vej og GIS, Lars Würtz

App’en BORGERTIP findes både til IPhone/Ipad og Android-telefoner/tablets, og kan hentes via kommunens hjemmeside: www.solrod.dk/vej og trafik/giv et tip eller direkte på Google Play eller App Store

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste