SØG

Lars AP bruger humor som livsværktøj

Foredragsprogrammet er på plads til sæson 2014-15 i Havdrup Sognehus, så nu kan man roligt sætte nogle kryds i kalenderen.

Første emne bliver ”Humor som livsværktøj” med forfatter og flinkhedsforkæmper Lars AP, som nok skal holde gang i latter- og eftertænksomhedsmusklerne. Lars AP er manden bag bogen og bevægelsen Fucking Flink. Med flinkhed og overskud har han fået over 150.000 mennesker med på, at Danmark – verdens lykkeligste land – også skal blive verdens flinkeste land. Lars AP er også manuskriptforfatteren bag Polle fra Snave-filmene. Foredraget bliver onsdag, den 8. oktober kl. 19.30.

Øvrige foredrag bliver den 20. november med filmhistoriker Ulrich Breuning og den 14. januar med Gitte Hornshøj, der taler om ”Takt og tone med plads til unoder”. Sæsonen slutter den 11. februar med Henrik Rasmussens foredrag ”Styr lige dit kropssprog”.

Alle foredrag foregår i sognehuset, Bistrupvang 33 og begynder kl. 19.30. Pris inkl. kaffe og kage 50 kr., pensionister 30 kr.

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.