torsdag, april 25, 2024
ForsideNyhederHvem passer på dit hus når du ikke er hjemme

Hvem passer på dit hus når du ikke er hjemme

15 Grundejere i Havdrup har bragt nabohjælpen ind i næste århundrede.

I starten af juli måned gik 6 grundejere i grundejerforeningen Haworthorp sammen om at afprøve et nyt danskudviklet alarmsystem kaldet Næralarm.

google kort
Fordelingen af anlæg i gf. Haworthorp

Alle 6 valgte at beholde anlægget efter testperiodens udløb og i dag er antallet af deltagere vokset til 15 – og flere har vist interesse.

Konceptet kan nærmest betegnes som en avanceret form for nabohjælp – En nabohjælp som sikrer, at der i løbet af få minutter er nogen fremme ved huset i tilfælde af et indbrud.

Næralarm adskiller sig fra de traditionelle alarmsystemer ved ikke at alarmere til en vagtcentral, som så efterfølgende skal have en vægter frem.

I stedet alarmerer anlæggene hinanden, hvilket i praksis betyder, at når alarmen aktiveres i et hus, alarmeres alle de anlæg som findes i kredsen. Alarmeringen sker med et akustisk signal, samtidig med at adressen på alarmstedet vises i displayet.

Idéen er ikke, at man som nabo skal forsøge at pågribe en indbrudstyv, men derimod at man skal forstyrre, observere og så, hvis der er tale om indbrud, alarmere politiet.

Erfaringerne har indtil nu vist, at fra alarmen går, til der står flere naboer omkring huset, går der kun 2-3 minutter.

– Indtil nu har der kun været tale om falske alarmer, pga. menneskelig fejl, men fremmødet har været konstant og overbevisende, fortæller Peter Enger, som er initiativtager til Havdrups første anlæg.

– Den væsentligste forskel, i forhold til eksisterende løsninger på markedet, er den korte reaktionstid før en indbrudstyv vil blive forstyrret. På den måde vil der ikke være tid til at gennemrode skuffer og skabe, og evt. ødelægge aflåste ting.

En kreds kan bestå af op til 20 alarmanlæg, og jo flere der er i en kreds, jo større sandsynlighed er der for, at der, uanset dag og tidspunkt, altid er nogen hjemme.

Fordi man har aftalt, at naboen ser efter ens hus når man ikke er hjemme, er det jo ikke ensbetydende med at han går vagt rundt om huset natten igennem

Tænk nu hvis!

Man kan måske godt undre sig over hvad interesse havdrup.dk kan have i at bringe en artikel som denne, men jo flere som organiserer sig i et netværk som dette – jo mindre interessant vil det være for tyvebander at bevæge sig mod Havdrup.

Tænk hvis man kunne ende i en situation hvor Havdrup direkte blev fravalgt pga. den strukturerede nabohjælp og dermed store risiko for at blive forstyrret i sit forehavende.

Sådan kommer du i gang!

Det kræver minimum 5 deltagere at starte en ny kreds op, men det siger sig selv, at jo flere man kan samle fra starten af – jo bedre bliver beskyttelsen i netværket.  Det skal bemærkes, at alle i kredsen skal ligge i nærheden af hinanden, dvs. typisk inden for en radius på 3-400 meter.

For at komme i gang er der brug for, at der er en der løfter opgaven og  får samlet en gruppe af interesserede. Til gengæld vil den der starter et nyt netværk op blive belønnet med en gratis grundpakke.

Grundpakken koster p.t. 2495  og derefter kun 49 kr. om måneden. En pris der ligger langt fra de etablerede vagtselskabers priser.

Hvad man får for de 49 kr. kan man læse mere om på Næralarms hjemmeside, hvor det også er muligt at finde yderligere information om hvordan systemet virker. Derudover kan man bestille en demonstration, m.m. 

Find mere information her

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste