tirsdag, april 16, 2024
ForsideKirkenSogneudflugt til jødiske synagoger og begravelsesplads

Sogneudflugt til jødiske synagoger og begravelsesplads

Havdrup kirkes sogneudflugt går i år til København med besøg i to synagoger, både den store i Krystalgade og den lille i Ole Suhrsgade. Frokosten indtages på det eneste sted i Danmark, hvor det er muligt at spise jødisk kosher-mad.

Turen slutter på Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Nørrebro, som var i brug fra 1693-1967 og nu er tilgængelig for besøgende. På begravelsespladsen kan man opleve stedets helt særlige stemning, se de mange gamle gravsten og læse nogle af historierne bag.

Der er fortællinger undervejs om alle de steder, vi besøger, og vi bliver helt sikkert klogere på jødisk religion, kultur og integration i Danmark og deres grundlæggende bidrag til landet gennem de sidste 400 år. Men også på, hvad det vil sige at tilhøre et religiøst mindretal.

Udflugten bliver søndag den 22. september. Program, tilmelding og betaling i sognehuset hos Marianne Asmussen fra tirsdag den 27. august til tirsdag den 10. september. Pris 250 kr. Først-til-mølle-princip. Se mere på kirkens hjemmeside.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste