SØG

Sogneudflugt til stenbro og temahaver

Årets sogneudflugt i Havdrup søndag den 20. september går til København. Programmet byder først på gudstjeneste med præst Pernille Østrem i Stefanskirken midt på Nørrebrogade, hvor filmmanden Erik Ballings far var en populær præst midt i 1900-tallet og hvor også Havdrups egen præst Kristine har været sognepræstvikar.

Herfra kan man enten gå eller køre i bus til Café Bodega, som ligger klods op ad Assistens Kirkegård. Her får vi serveret en dejlig frokost, før vi fortsætter til Kulturcentret Assistens, hvor kulturgeograf Christoffer Jørgensen og forfatter Christian Kronman står klar til at fortælle og vise os rundt på kirkegården med temaerne ”Den fortællende Have” og ”Digterruten”.

Turen slutter i Valbyparken med kaffe og kage i den hyggelige Café Rosenhaven. Inden det atter går mod Havdrup kan man besøge de mange små og særdeles forskellige temahaver, som ligger i caféens umiddelbare nærhed. Dahliahaven skulle være meget frodig midt i september, men et besøg i vandhaven, den islamiske have eller den fælles mindehave er også en mulighed.

Praktiske oplysninger:
Turen varer fra kl. 9.30- ca.18 med plads til max. 50 deltagere. Folk fra Havdrup Sogn har fortrinsret, hvis der skulle melde sig flere end 50 personer til turen. Prisen er 250 kr., som betales ved tilmelding i Havdrup Sognehus senest den 10. september. Prisen dækker bus, frokost, rundvisning på Assistens Kirkegård samt kaffe & kage. Se program på www.havdrupkirke.dk
Se program på www.havdrupkirke.dk. Kontaktperson: Marianne Asmussen, tlf. 4158-5240

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.