SØG

Spil Dansk Dagen fejres i Havdrup Sognehus

Spil Dansk Dagen har efterhånden udviklet sig til årets største musikbegivenhed. Også i Havdrup kan man deltage i festlighederne og synge sig glad i en kold tid.

I Havdrup Sognehus vil Havdrup Kirkes organist Peter Plougmann, kirkesanger Anette L. Hemmingsen og voksenkoret Seadrops tage imod til en glad aften med fællessang fra højskolesangbogen. De har forberedt 10 sange til at varme op på, men resten af aftenen er det deltagerne selv, der kommer med forslag til sange.

Der bliver serveret vand, vin og øl samt chips til rimelige priser. Overskuddet går til Syriens flygtninge. Der er fri entré.

TID: Torsdag, den 31. oktober 2013 kl. 19-21

STED: Havdrup Sognehus, Bistrupvang 33

www.havdrupkirke.dk

 

Fakta:

Spil Dansk Dagen arrangeres for 13. gang, og sidste år satte dagen igen rekord med hele 1300 indslag i kalenderen. Nærmest alle danskere har mulighed for at deltage i et arrangement lige rundt om hjørnet, for musikken spiller overalt i landet. Samtidig kan man høre dansk produceret musik både på DR’s kanaler og en lang række radiostationer. Spil Dansk Dagen skal samle den danske befolkning på tværs af alle skel gennem den danske musik, og være en drivkraft for et øget fokus på og interesse for dansk musik, også resten af året.

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.