SØG

Tank ny energi: Skumringsstund ½ time hver onsdag i vinterhalvåret

Havdrup Kirkes præster, organist og kirkesanger fortsætter med skumringsstund frem til den 26. marts.

Skumringsstunden er et tilbud til alle, der har brug for at nære sjæl og tanker i en travl og mørk tid.

Konceptet er enkelt:

Kirken er åben. Der er varme, levende lys og enkel lyrisk musik i kirkerummet. Indimellem kan der være oplæsning ved en af kirkens præster eller sang ved Havdrup Kirke Ensemble. Måske er der bare stilhed.

I løbet af den halve time kan man komme og gå, som man vil, hvad enten man er på vej hjem fra arbejde eller indkøb – eller ude på sin daglige løbetur.

Man kan sætte sig på en bænk og lytte til musikken, mens man bliver ”langsom” indeni. Man kan skrive en tanke eller en bøn. Man kan også skrive navnet på én man savner, på en sten, og lægge stenen under lystræet i koret.

Skumringsstund i Havdrup Kirke hver onsdag kl. 17-17.30 frem til den 26. marts 2014

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.