torsdag, april 25, 2024
ForsideArrangementer​Fastelavn med gudstjeneste og tøndeslagning for børnefamilier

​Fastelavn med gudstjeneste og tøndeslagning for børnefamilier

Søndag den 27. februar kl. 10-12 inviterer Havdrup kirke til festlig fastelavn i sognehuset med tøndeslagning for store og små og fastelavnsboller til alle.

Præst Kristine Stricker Hestbech holder først en kort gudstjeneste. Bagefter er der flere muligheder for børnene. Udenfor i sognehusets have bliver der tøndeslagning på to tønder af forskellig styrke, festligt pyntet af byens FDF´ere.

Indenfor i sognehuset kan de allermindste prøve at slå på en lille paptønde, så alle børn får mulighed for at prøve kræfter med en tønde. Og skulle der være nogen, der hellere vil sidde stille og roligt og klippe fastelavnspynt, har de mulighed for at deltage i Pernille Mejslovs krea-hjørne.  

Til sidst trakterer køkkenet med fastelavnsboller og noget at drikke for både børn og voksne. Husk endelig at tage varmt tøj på.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste