SØG

Åbent brev til Morten Bødskov

Kære Morten Bødskov.

Vi går i 3.B på Havdrup skole, og da vi har arbejdet meget med vores berømte danske forfatter H.C. Andersen, vil vi derfor starte dette brev med at henvise til et godt gammelt dansk digt af samme forfatter:

‘ I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave.

Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland!’

Vores klassekammerat og gode ven Armen Krijestorac er som i sangen, født i Danmark – han har hjemme i Danmark – han taler kun det danske sprog.

Dumme voksen-regler
Danmark er hans fædreland, for ifølge Politikens store nye NU DANSK ordbog, står der ‘Citat: Fædreland – det land som man er født og opvokset i = hjemland, fødeland’. Armen er altså dansk. Han er ikke født i Serbien – han har ikke hjemme i Serbien, og han taler ikke det serbiske sprog.

I 3.B lærer vi bl.a. at holde sammen, støtte hinanden, hjælpe samt løse konflikter, og vi er faktisk rigtig gode til det.

Men Morten, hvorfor skal vi lære alt dette, når jeres dumme ‘voksne-regler’ om udvisning ødelægger det hele? Vi holder af hinanden i 3.B, og vores kammeratskab inkluderer også Armen Krijestorac. Vi skal være sammen, lære sammen, lege sammen, spille fodbold sammen, le og fjolle sammen, kort sagt; Vi gør hver dag dét, som alle børn har ret til og burde gøre og vi vil gøre det sammen – ALLE SAMMEN.

Der tales om barnets tarv og børnekonventionen. Hvad med Armens tarv? Hvad med vores tarv som venner og klassekammerater? Hvordan skal vi som børn kunne stole på jer voksne, når I fortæller os, at man skal behandle andre mennesker ordenligt, man skal respektere hinanden og være gode ved hinanden? I overholder det jo ikke selv, når I vælger at sende vores klassekammerat og hans familie ud af landet?

Lyt til os
Husk på ‘Små hjerter kan også føle store ting’, som Grisling fra Peter Plys siger. Vi i 3.B føler, at I voksne glemmer at lytte til os børn og I holder ikke jeres ord. For i vores land skal I sikre, at vi børn har det godt. Armen har det godt, sammen med os i 3.B, men det ødelægger I på mandag d. 25/11 2013.

I bliver nødt til at lytte til os. Armen og hans familie skal blive i Danmark. Armen skal blive i Havdrup, og han skal forsætte i 3.B sammen med os, sine venner – hvor han hører til, hvor han er tryg. Han er en del af os. For i Danmark er Armen født, her har han hjemme, Danmark er hans fædreland.

Kære Morten – Hjælp os med at skrive et nyt eventyr. Et eventyr der starter med: ‘Der var engang en rigtig god ven, som hed Armen. Han stod for at skulle rejse ud i den grusomme verden, som han ikke kendte, men heldigvis blev han i sidste øjeblik reddet fra denne forfærdelige rejse.

Lad os sammen skrive det eventyr, hvor de ‘onde regler’ bliver overvundet af det gode og slutningen ender lykkeligt. Et eventyr hvor moralen skal være ‘Alle kan lave fejl, men hvis vi følger vores hjerte, behandler hinanden ordenligt og gør det rigtige, så skal det nok blive godt’ . Er det ikke det livet handler om? Er det ikke sådan, I gerne vil have, at vi børn opfører os? Vores hjerter siger ‘ARMEN SKAL BLIVE I DANMARK’.

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.