fredag, april 19, 2024
ForsideNyhederArbejdet med Havdrup helhedsplan fortsætter

Arbejdet med Havdrup helhedsplan fortsætter

Har du idéer til, hvordan Stationspladsen og Hovedgaden bliver steder, som gør borgerne i Havdrup stolte? Så kom til stormøde om Havdrup Bymidte.

Havdrup Bymidte skal være et samlingspunkt, en dynamo for bylivet og et sted, der gør borgerne stolte. Det vedtog byrådet i Solrød Kommune i 2015 med en helhedsplan for Havdrup Bymidte.

Helhedsplanen blev udarbejdet i tæt samarbejde mellem Solrød Kommune og borgere, foreninger og erhvervsliv i Havdrup, og den kommer med forslag til, hvordan man med en række fysiske forandringer og et styrket samarbejde mellem byens aktører kan omdanne Bymidten.

Hvis det skal lykkes at revitalisere Havdrup Bymidte, kræver det et stort lokalt engagement, og derfor inviterer Solrød Kommune den 2. februar 2016 til stormøde om fremtiden for Bymidten.

Her vil kommunen præsentere hovedlinjerne i helhedsplanen, og derefter skal vi drøfte, hvilke ressourcer hver enkelt af de interesserede kan bidrage med, så vi i fællesskab kommer videre med planen og skaber udvikling i Havdrup Bymidte.

Tid og sted
Havdrup Sognehus tirsdag den 2. februar 2016 kl. 17.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig stormødet ved at sende en mail til teknisk@solrod.dk mærket ”Stormøde” senest den 31. januar 2016. Da der er et begrænset antal pladser, foregår tilmeldingen efter ”først til mølle”-princippet.

Du finder oplægget til helhedsplanen her

Redaktionen
Redaktionen
Peter Enger – Ejer og ansvarlig for domænet havdrup.dk. Overtog domænet i 2007 og har siden drevet byens hjemmeside i forskellige forklædninger. Oprettede i 2014 Facebook gruppen havdrup.dk som for nuværende har passeret 3000 medlemmer.
RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste