torsdag, marts 28, 2024
ForsideBorgerforeningenBorgerforeningens nyhedsbrev nr. 3

Borgerforeningens nyhedsbrev nr. 3

Borgerforeningen gør status

Lørdag d. 30. november blev juletræet tændt på torvet i Havdrup – og der står det nu – 8 meter højt, pyntet med ikke mindre end 1800 lys.

Antallet af fremmødte til juletræstændingen var i år rigtigt stort og derfor er borgerforeningens bestyrelse da heller ikke sen til at erklærer arrangementet for en stor succes.

Borgerforeningen har i år brugt en del penge på arrangementet og som medlem af borgerforeningen er det rimeligt, at man ved hvad ens penge går til.

Derfor:
Borgerforeningen har i år indkøbt 10 nye kæder til det store træ, samt 10 mindre kæder til de små træer.

Derudover har borgerforeningen betalt for underholdning, samt karameller til uddeling.

Juletræer, godteposer, gløgg og æbleskiver, samt strøm til de små træer er sponseret af SuperBrugsen.

Pebernødder og strøm til det store træ er sponseret at Lasses Basse.

Havdrup Vognmandsforretning har transporteret træet og Finn Olsen VVS har stillet en lift til rådighed, så der kunne komme lys på.

Den 27. december overdrages byens juletræ til Børnenes juletræsfest, til den afsluttende juletræsfest i Havdrup idrætscenter, lørdag d. 28. december kl. 17:00

 

Det frivillige netværk

Husk at man ud over at være medlem af borgerforeningen også har mulighed for at være en del af det frivillige netværk.

Det frivillige netværk er for alle dem som måske bare engang imellem har overskud til at give en hånd med til arrangementer eller enkeltstående opgaver.

Dermed vil man være med til at danne et ad-hoc netværk som fungerer som supplement til de mange frivillige som allerede i dag arbejder fast i diverse foreninger.

På den måde er det muligt for foreningerne at “kalde forstærkning” hvis det er ved at brænde på, ligesom man kan forestille sig, at der i fremtiden vil være brug for at få løst afgrænsede enkeltstående opgaver.

Der er ingen tvang – man forpligter sig ikke til noget – og man kan til enhver tid undlade at reagere på en henvendelse.

Du tilmelder dig det frivillige netværk her 

 

God Jul

Med disse ord vil bestyrelsen i Havdrup Borgerforening ønske alle medlemmerne en god jul og et rigtigt godt nytår.

Bestyrelsen.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste