tirsdag, marts 19, 2024
ForsideNyhederDyr snerydning i Havdrup

Dyr snerydning i Havdrup

Mandag d.6. maj, kl. 19:00 afholdes der i Pepes bar fællesmøde / informationsmøde, for de foreninger som kunne have interesse i at deltage i en form for fællesindkøb af snerydning i Havdrup.

Opfordringen lyder som følger:

Kære grundejer/andelshaver i Havdrup

Vi er nogle grundejerforeninger i Havdrup, der oplever, at vores ”hvide” vedligeholdelse har afstedkommet urimeligt høje regninger for vores foreninger.

Efter et opslag på Facebook den 16. marts kan vi konstatere, at der er et reelt behov for at mødes til en drøftelse af udfordringen. Der har efter opslaget været afholdt flere mindre møder om udfordringen.

Summen af de mange små møder har været, at vi bliver nødt til at mødes i et stort fælles forum, så vi kan få et billede af en mulig samlet udfordring.

En lille selv-nedsat arbejdsgruppe vil derfor gerne invitere til et møde, hvor vi kan drøfte et muligt samarbejde om både hvid – og grøn vedligeholdelse, hvis der er et behov for det. Om ikke andet, så giver det god mening af vi mødes og får udvekslet erfaringer med henblik på et samlet udbud på entreprisen.

Vi vil understrege, at vi ikke har en færdig pakkeløsning klar, men vi tænker at et fællesskab i en eller anden form kan medvirke til et mere reguleret prisniveau. Vi har kontakt til et par leverandører, som er MEGET interesseret i ”projektet”, men intet er aftalt.

Hvis din forening er interesseret,vil vi gerne invitere jer til et samarbejde omkring udfordringen.

Planen er, at vi inden længe afholder et fællesmøde i Pepes Bar. Inden da, har vi dog brug for at få et overblik over interessen. Har din forening en interesse i at udvikle et samarbejde omkring plejen af foreningernes fællesarealer, så må du meget gerne sende en mail til os på:

snerydninghavdrup@gmail.com

Vi ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen
Sonny Zaremba, GF Toften/ Vænget
Morten Bach-Petersen, GF Kildemarken

Redaktionen
Redaktionen
Peter Enger – Ejer og ansvarlig for domænet havdrup.dk. Overtog domænet i 2007 og har siden drevet byens hjemmeside i forskellige forklædninger. Oprettede i 2014 Facebook gruppen havdrup.dk som for nuværende har passeret 3000 medlemmer.
RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste