fredag, april 26, 2024
ForsideKirkenForedrag med Matilde Kimer: Rusland - mere end bare Putin

Foredrag med Matilde Kimer: Rusland – mere end bare Putin

Tirsdag 22. oktober 2019 kl. 19 kommer DR’s Ruslandskorrespondent Matilde Kimer til Havdrup
Sognehus og tager os med på en underholdende rejse til verdens største land.

Korruption, dopingskandaler, valgsvindel og krig med naboerne. Sådan ser overskrifter om Rusland
ofte ud, men Rusland og russere er langt mere nuanceret, end der er plads til i korte nyhedshistorier.
Bag Putins hårde facade og naturens barske frostgrader gemmer sig et varmblodet folk som udover
vodka og fædrelandssange også elsker poesi, hygge og sarkasme – ikke ulig vores danske humor.

Matilde Kimers foredrag handler selvfølgelig også om Putin og konfrontationerne med Vesten – men vi møder også en
række såkaldte almindelige russere. Både dem, der forguder Putin og hans politik – og dem, der slås
for at ændre kursen.

Foredragsudvalget har ønsket en særlig vinkling på Matilde Kimers arbejde på Krim halvøen og
hvordan det har påvirket hendes eget familieliv med et dedikeret arbejdskald i en krigszone.
Efter foredraget er der plads til spørgsmål og debat.

Entre inkl. kaffe 50 kr. pensionist 30 kr.
Billetter købes ved indgangen.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste