SØG

Sogneindsamling 2016: Meld dig som indsamler

Når Havdrup Sogn igen sender frivillige indsamlere på gaden ved den årlige Sogneindsamling, er der fokus på verdens fattigste kvinder. Mange af dem er lige nu på flugt.

80 % af verdens næsten 60 mio. flygtninge er kvinder og børn. Når samfund bryder sammen, og kvinder og piger tvinges på flugt, er de meget sårbare, selv i flygtningelejrenes relative sikkerhed. Håbløshed og frustration, mangel på mad, uddannelse og muligheder fører ofte til konflikter og overgreb i lejrene, og mange synker hen i apati.

Salam på syv år har opholdt sig i en flygtningelejr i næsten tre år. I 2013 blev livet i Syrien så farligt, at 20 af familiens kvinder flygtede til Jordan med børnene, mens mænd og fædre blev tilbage for at kæmpe. Salam er startet i første klasse i en af lejrens skoler. Hun aner ikke, hvordan hendes liv vil forme sig, men på trods af de hårde odds har hun et ønske om at uddanne sig til lærer.

Der har aldrig været så mange flygtninge i verden som nu, og vi kan selvfølgelig ikke hjælpe dem alle. Men det er bl.a. piger som Salam og hendes familie, som Folkekirkens Nødhjælp samler ind til i år.

Du kan melde dig som indsamler hos indsamlingsleder Anette L. Hemmingsen: tlf. 4614-0992/alohe@havdrupkirke.dk.

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.