onsdag, december 4, 2024
ForsideNyhederFå succes med dit rygestop i Havdrup

Få succes med dit rygestop i Havdrup

Solrød Kommunes næste rygestopkursus bliver som noget nyt afholdt lokalt i Havdrup, og her kan du få effektiv hjælp til at blive ex-ryger

Går du rundt med et ønske om at blive røgfri? Så er et af Solrød Kommunes rygestopkurser måske noget for dig. Her kan du få professionel hjælp og støtte fra andre i en lignende situation. Så er der langt større sandsynlighed for, at det lykkes at kvitte tobakken. Selvom man har et stort ønske om at stoppe, kan det være meget vanskelig at gennemføre rygestoppet på egen hånd, særligt hvis man har røget i mange år.

Derfor kan det være en rigtig god idé at tilmelde sig et rygestopkursus. Kommunes rygestopkurser får generelt gode evalueringer af deltagerne:

”Super kursus med en masse god hjælp. Det var godt med alt den info og viden man fik,” skriver en deltager i evalueringen af rygestopkursus tidligere på året.

Det deltagerne oftest peger på, som det bedste ved kurset er, at de får nyttig information og sparring af instruktøren, samtidig med at de kan indgå i dialog med de andre deltagere og følge deres kamp med at stoppe.

Solrød Kommunes rygestopkurser i grupper tilbydes gratis til borgerne og består af fem mødegange á ca. to timers varighed, ca. en gang om ugen i 5-6 uger. Det ledes af en rygestopinstruktør, som er uddannet hos Kræftens Bekæmpelse. Du behøver ikke være holdt op med at ryge for at tilmelde dig. Der fastsættes en fælles rygestopdato nogle uger inde i kursusforløbet.

 

Næste rygestopkursus

Næste rygestophold i gruppe starter op mandag d. 29. maj 2017, kl.16.30-18.30. De efterfølgende gange er: 12/6, 19/6, 26/6 og 3/7, også kl. 16.30-18.30.

Sted: Havdrup Idrætscenter, Skolevej 62, 4622 Havdrup i mødelokale 2 i hal 2.

Tilmeld dig rygestopkurset via hjemmesiden: www.solrod.dk/rygestop eller ved at lægge en besked på rygestoprådgiver Steffen Wegner Høyers telefonsvarer: Tlf. 56 18 24 31. Hvis du er i tvivl om kurset er noget for dig, så ring og få en uforpligtende snak med Steffen.

 

Fakta om rygning:

  • Chancen for at lykkes med et rygestop bliver fem gange større, hvis man får hjælp til det. Ifølge Sundhedsstyrelsen er den bedste metode til at holde op – at få professionel rådgivning kombineret med brug af nikotinpræparater eller rygestopmedicin.
  • Personer, der dagligt ryger 15 cigaretter eller derover, lever i gennemsnit 8-10 år kortere end personer, der aldrig har røget.
  • De fleste storrygere ønsker at stoppe. Det gælder for mindst 6 ud af 10 rygere.
  • Trangen til tobak er størst i begyndelsen af rygestoppet. Men den bliver hele tiden gradvist mindre.

 

Yderligere oplysninger: Louise Leilund, forebyggelseskonsulent i Solrød Kommune, tlf. 56 18 24 21

Redaktionen
Redaktionen
Peter Enger – Ejer og ansvarlig for domænet havdrup.dk. Overtog domænet i 2007 og har siden drevet byens hjemmeside i forskellige forklædninger. Oprettede i 2014 Facebook gruppen havdrup.dk som for nuværende har passeret 3000 medlemmer.
RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste