torsdag, april 25, 2024
ForsideKirkenHavdrup har valgt nyt menighedsråd

Havdrup har valgt nyt menighedsråd

Det nye menighedsråd for den kommende 4-årige periode er valgt. Der er dog mulighed for afstemningsvalg den 17. november, hvis der inden den 13. oktober skulle komme en ny kandidatliste.
Resultat af Valgforsamlingen den 15. september blev et næsten uændret menighedsråd. Alle nuværende medlemmer genopstillede, og tre nye kandidater stillede op.

Det nyvalgte råd på 8 medlemmer er følgende: Marianne Hauge, Inger Dorf W. Pløger, Jørn Korsgaard Thomsen, Steen Klit Andersen, (Niels) Peter Larsen, Tine Fischer Laursen, William Mors Larsen og Jørgen Post Pedersen. Steen Klit Andersen er det eneste nye medlem.
Der blev desuden valgt 5 stedfortrædere: Eva Kristjansson, Vibeke Lene Boesen, Brian Hansen, Grethe Hermansen Petersen og Britta S. Laursen. De tre førstnævnte er nye i rådet. Beslutningsprotokollen kan læses på kirkens hjemmeside.

Valgforsamlingen i sognehuset var velbesøgt med knap 40 mennesker, heraf 33 stemmeberettigede deltagere. Før valget orienterede formand Marianne Hauge om kirkens igangværende arbejder med bl.a. præstegårdsjorden, renovering af kirke og præstegård og projekt grøn kirke. Af opgaver og udfordringer for det nye råd fremhævede hun liturgidebatten og at Havdrup kirke skal nå ud til endnu flere og blive endnu grønnere.

Valget blev for første gang afviklet digitalt, og hele aftenen sluttede med pizzaslides fra det lokale pizzeria lige før lukketid.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste