tirsdag, januar 25, 2022
ForsideKirkenNY: Julens gudstjenester i Havdrup

NY: Julens gudstjenester i Havdrup

Igen i år er juletiden præget af coronasmitte i samfundet. Det tager menighedsrådet og præsterne i Havdrup højde for ved at holde den ene af juleaftens tre gudstjenester udenfor.

Det betyder, at den første gudstjeneste kl. 11 og den sidste gudstjeneste kl. 13 bliver holdt i kirken med højst 40 deltagere til hver gudstjeneste, fordi kirken er så lille.

Den midterste gudstjeneste kl. 12 holdes udenfor, så selve kirken kan blive luftet godt ud imens. Her vil præst Kristine S. Hestbech læse juleevangeliet, og alle synger nogle af julens dejlige salmer, så det skal nok blive en stemningsfuld begivenhed.

På kirkens hjemmeside kan man den 24. december downloade en lille juleandagt på cirka et kvarter. Her kan man høre juleevangeliet, Kristines juleprædiken og organist Peters klavermusik.

Både første og anden juledag er der gudstjeneste i kirken kl. 11 med altergang og Maria Gasior på tværfløjte. Nytårsaften bliver ekstra festlig med gudstjeneste kl. 15 i kirken og et glas champagne bagefter.

Julen slutter med gudstjeneste Helligtrekongers søndag i kirken den 2. januar. Den planlagte familiegudstjeneste med fællesspisning i sognehuset den 6. januar er aflyst.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste

X