torsdag, marts 28, 2024
ForsideKirkenNyhed i sognehuset: Samtaler med gravide

Nyhed i sognehuset: Samtaler med gravide

Gravide kvinder og kommende fædre efterspørger ofte mere og andet end kontrol med blodtrykket. Derfor tilbyder folkekirkens præster flere steder i landet samtaler med gravide, nu også i Havdrup.

”Tilknytning er ikke noget, der først kommer, når et barn fødes”, fortæller sognepræst i Havdrup kirke Inge Leinum, ”den seneste forskning viser, at det er vigtigt, at relationen skabes allerede i graviditeten, og at tanker, håb og drømme får plads og tid”.

Samtaler med gravide er tilrettelagt i et forløb på fem aftner med hver sit tema og handler om alle de nye tanker om livet med det kommende barn. Inge Leinum siger, at samtalerne kan være med til at sikre, at den uro og bekymring, man måske også kan have for det kommende ukendte, ikke kommer til at fylde for meget hos de vordende forældre.”

Samtalerne begynder i Havdrup Sognehus, Bistrupvang 33, tirsdag den 10. april kl. 19-20.30. Kommende mødedage og tidspunkter aftales her i fællesskab. Det er gratis at deltage, men send en mail til Inge Leinum (ikle@km.dk) senest den 1. april, hvis du er interesseret.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste