lørdag, april 27, 2024
ForsideKirkenPåske i Havdrup med ponyridning og meditativ musikgudstjeneste

Påske i Havdrup med ponyridning og meditativ musikgudstjeneste

Den kristne Påske er fuld af mærkedage: fra begejstring over stilhed og sorg til stor glæde og eftertænksomhed.

Palmesøndag i Havdrup bliver for hele familien, først med gudstjeneste i sognehuset, derefter med ponyer, popcorn og påskeæg i haven og på legepladsen. Børnene kan prøve et ridedyr a la Jesus, som red på et æsel ind i Jerusalem, der skal trilles æg som i gamle dage med masser af hårdkogte æg, og til sidst skal der plantes løg i græsset, som blomstrer næste forår i korsform.  

Skærtorsdag samles gudstjenestegæsterne i kirken om aftenen kl. 19.30, men får nadver i kirkens fine kapel, som er oplyst af stearinlys. Sanserne skærpes, så stilheden mærkes indeni. Langfredag er gudstjenesten i kirken uden lys og blomster.

Påskedag som den store glædes dag markeres med gule påskeliljer i lange baner, musik og sang af kirkens ensemble samt bobler og påskeæg efter gudstjenesten. Påsken afsluttes med en fin meditativ musikgudstjeneste 2. påskedag. Her medvirker Maria Gasior på tværfløjte.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste