torsdag, april 25, 2024
ForsideKirkenSad organisten fast i orgelpiberne?

Sad organisten fast i orgelpiberne?

Onsdag den 17. november var der fuldt hus til familiegudstjenesten i Havdrup Sognehus. Præst Kristine Stricker Hestbech bød velkommen med gode historier og kunne ikke forstå, hvor organisten blev af, - han skulle jo komme og spille. Måske sad han fast i en af orgelpiberne i kirken, hvor han netop havde spillet til skumring? Organist Peter Plougmann dukkede heldigvis op kort tid efter, - til lettelse for flere børn, og så var der fri energi til kreative fremstillinger sammen med kirke- og kulturmedarbejder Pernille Mejslov og deres forældre: Engle, tegnet af fra børnenes egen hånd, og hjerter, som blev forsynet med guld- og sølvtråde, lige til at hænge op på familiens juletræ. - På bordene i salen var der frisk inspiration fra FDF´erne, som udstillede deres flotte og detaljerige kirker af mælkekartoner, fremstillet på deres kreative weekend. Familiegudstjenester i sognehuset slutter altid med et dejligt måltid mad. Denne onsdag stod menuen på boller i karry, tilberedt af Super Brugsen, og det smagte bare godt! Arrangementet kan varmt anbefales til både nye og ”gamle” børnefamilier i Havdrup. Næste familiegudstjeneste med fællesspisning bliver torsdag den 6. januar om Hellig3Konger. I december er Havdrups børn inviteret til formiddagsgudstjenester i kirken sammen med dagplejen, institutioner og skole.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste