tirsdag, april 16, 2024
ForsideKirkenSkovbadning i præstegårdshaven, vil du prøve?

Skovbadning i præstegårdshaven, vil du prøve?

Skovbadning er et japansk fænomen, der nu kommer til Havdrup. Skovbadning handler om at bade i sanseindtrykkene fra skoven og har intet med vand eller badetøj at gøre. – Men hvordan afprøver man sådan noget?

Præst Kristine Stricker Hestbech har prøvet det og siger: ”Det er simpelthen en helt fantastisk måde at favne og gense verden på. At lytte til os selv og få kontakt til vores sanser. Og finde ud af, hvordan vi kan være nærværende over for os selv og andre”.

Kristine vil gerne dele sin begejstring med alle interesserede og inviterer sammen med skovbadningsinstruktør Ida Stricker Previati Hestbech til skovbadning to gange i løbet af sommeren. Første gang fredag 17. juni, anden gang torsdag 25. august, begge dage kl. 16-18.

Man møder blot op i præstegården i Gl. Havdrup kl. 16. Skovbadningen foregår i haven, hvor deltagerne bevæger sig rundt i stilhed og ser, lytter, mærker og smager. Man kommer som man er, klædt på til det danske vejr og med en stor plasticsæk at sidde på. Det er gratis at deltage og skovbadning gennemføres uanset vejr.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste