Fredag d. 15. april kl. 19:00 er et nyt og spændende fritidstilbud en realitet i Havdrup.
Efter 10 år i Roskilde har swingerklubben Romantica valgt at rive teltpælene op i Roskilde og flytte til større og bedre lokaler i Havdrups industrikvarter.
– Vi har fået 180 kvm med nye flotte rum og håber I vil tage godt i mod det, fortæller Bumle, som sammen med sin kone ”Englen” overtog klubben i 2015.
Man er klar over, at det for nogen kan virke lidt kontroversielt, at der kommer en swingerklub til byen – ikke mindst fordi der er mange myter forbundet med sådan en klub.
For at komme nogle af disse myter til livs – og for at vise, at man faktisk slet ikke er så farlig, inviterer klubben til åben hus, søndag d. 17. april fra 12:00 til 15:00
– Vi har valgt Havdrup da det er en dejlig by og den ligger godt i forhold til motorvej mm, fortsætter Bumle. – Vi har kun mødt hjælpsomme mennesker og vi håber at vi kan blive ved med det – derfor åbner vi op på søndag, slutter han.
Romantica har til huse i lokaler på kildebrogårdsvej 11 N, og der er ved åbent hus arrangementet ikke adgang for børn og unge under 18.