torsdag, marts 28, 2024
ForsideKirkenÅrsfest for frivillige

Årsfest for frivillige

Det er sjovt at være frivillig. Det tager også tid at være frivillig. Men det giver i særdeleshed en masse igen at være frivillig.

I Havdrup Kirke er vi så heldige at have mange dygtige og dejlige personer som frivillige hjælpere ved de mange spændende arrangementer og gudstjenester, men der er plads til flere. Kirkens aktiviteter udvikles og ændres nemlig hele tiden.

Menighedsrådet ved Havdrup Kirke vil gerne sige tak for årets indsats ved at invitere til hyggelig årsfest med middag og underholdning i sognehuset torsdag, den 28. januar kl. 18.30-20.30. Invitationen gælder både nuværende og kommende frivillige.

Menighedsrådsformand Marianne Hauge vil i løbet af aftenen præsentere kirkens aktiviteter og gøre status over året, der gik, herunder gennemgang af årsbudget 2015. Hun vil også fortælle om alle de muligheder, det giver at være frivillig.

Så alt i alt er der stor chance for at få anderledes opgaver og lære nye mennesker at kende. Man binder sig ikke til noget, og der er ingen tilmelding. Nemmere kan det ikke være.

(NB: Billedet er fra sogneudflugten til Knuthenlund i 2014. Her medvirkede flere frivillige. Som frivillig får man turen gratis for sin hjælp undervejs.)

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste