onsdag, december 4, 2024
ForsideNyhederBorgerforeningen opgiver at arrangere halfest

Borgerforeningen opgiver at arrangere halfest

I slutningen af juni måned måtte Borgerforeningen desværre melde ud, at man havde opgivet at arrangere en halfest i 2015 – en fest som var tænkt til at ligge i forlængelse af den årlige høstfest i midtbyen.

Argumenterne for ikke at holde en fest i 2015 kan læses her.

Hen over sommeren har Borgerforeningen haft mulighed for at dykke længere ned i regnskaberne fra tidligere tiders fester og har på baggrund af dette, forsøgt at lægge et realistisk budget for en kommende halfest i Havdrup Idrætscenter.

Og konklusionen er nu, at det ikke kan lade sig gøre!

-Vi kan se at ALLE tal skal gå til den positive side for at økonomien hænger sammen – der er simpelthen ikke plads til at der “kun” kommer 350 mennesker som der eksempelvis gjorde til den sidste fest i 2010 fortæller Peter Enger, formand for Borgerforeningen.

– Vi kan ikke opnå en fornuftig økonomisk sikkerhedsmargen inden for de rammer som Solrød kommune og HGI har udstukket, hvis der samtidig skal være en indgang der er til at betale.

Borgerforeningen besluttede derfor på sidste bestyrelsesmøde, at skrinlægge alle planer om fremover at arrangere en hal-fest i Havdrup.

Tidligere artikel
Næste artikel
Redaktionen
Redaktionen
Peter Enger – Ejer og ansvarlig for domænet havdrup.dk. Overtog domænet i 2007 og har siden drevet byens hjemmeside i forskellige forklædninger. Oprettede i 2014 Facebook gruppen havdrup.dk som for nuværende har passeret 3000 medlemmer.
RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste