onsdag, december 4, 2024
ForsideNyhederDonér dine ubrugte klip til Børnehjælpsdagen.

Donér dine ubrugte klip til Børnehjælpsdagen.

Nu kan du nemt ”slippe” af med dine ubrugte klippekort og samtidig støtte Børnehjælpsdagen.

Når du handler, i SuperBrugsen  i Havdrup kan du nemlig lægge dine klippekort i den opstillede boks og på den måde støtte den gode sag.

Baggrunden er, at der er indgået en aftale med DOT, Din Offentlige Transport, i samarbejde med Børnehjælpsdagen om at, hvis man har lyst til at donere sine ubrugte klip til fordel for Børnehjælpsdagens arbejde for Danmarks anbragte børn og unge, så kan det ske på en nem måde.

DOT dækker over DSB, Movia og Metroselskabet og opfordrer kunder, der har ubrugte eller delvist brugte klippekort liggende i skuffen, tasken eller pungen, til at donere klippene til Børnehjælpsdagen. DOT omregner derefter værdien af klippene og overfører beløbet til Børnehjælpsdagen.

Valget er faldet på Børnehjælpsdagen blandt andet fordi, det er en af Danmarks ældste og mest traditionsrige hjælpeorganisationer. På årets Børnehjælpsdag den 6. maj har der i mange år været tradition for, at alle busser i hovedstadsområdet flager, og det gør de stadig.

Børnehjælpsdagen arbejder hver dag året rundt for anbragte børn og unge, som bor i enten plejefamilie eller på børnehjem. Børnene bor i alle dele af landet og i alle kommuner. Dermed sikrer donationsbegivenheden, at det indsamlede beløb kommer nationale og lokale børn til gode.

Donationen vil bidrage til små som store ting – til deltagelse i Børnehjælpsdagens aktiviteter, til at få sit livs drøm opfyldt i Drømmebanken eller til at få en bærbar computer, som mange anbragte børn ikke har mulighed for.

Hver dag bliver 6 børn anbragt uden for hjemmet, og Børnehjælpsdagens overordnede mål er, at støtte anbragte børn og unges potentialer og ressourcer på vej mod et godt voksenliv. Sidste år i 2014 deltog 7.711 børn og unge i Børnehjælpsdagens aktiviteter og projekter. På bhd.dk kan du læse mere.

 

Redaktionen
Redaktionen
Peter Enger – Ejer og ansvarlig for domænet havdrup.dk. Overtog domænet i 2007 og har siden drevet byens hjemmeside i forskellige forklædninger. Oprettede i 2014 Facebook gruppen havdrup.dk som for nuværende har passeret 3000 medlemmer.
RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste