torsdag, marts 28, 2024
ForsideKirkenFlere stilhedsvandringer i mosen

Flere stilhedsvandringer i mosen

Flere stilhedsvandringer i mosen

I juni er der to chancer for at komme med sognepræst Kristine S. Hestbech på en stemningsfuld aftenstilhedsvandring i Gl. Havdrup Mose. Vejret er blevet lidt lunere, og snart synger nattergalen, så hvorfor ikke prøve?

Alt for ofte kan man jo gå og ærgre sig over, at den smukke tid bliver væk imellem hænderne på en, uden at man nåede at se anemonerne, høre nattergalen eller tænke en sjælfuld tanke uden for ens egen matrikel. I maj var der knap et dusin deltagere på hver af de to ture.

Næste tur bliver torsdag, den 4. juni. Sidste tur tirsdag, den 16. juni. Begge dage mødes man ved Havdrup Kirke kl. 19, hvor Kristine giver deltagerne en lille velvalgt bibeltekst at ”gumle” på under gåturen. Ta´ en plasticpose med til at sidde på. Præsten har nemlig kaffe på termokanden til et lille ophold undervejs. Alt i alt ca. 1½ time.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste