lørdag, april 20, 2024
ForsideKirkenForsigtig genåbning i Havdrup kirke

Forsigtig genåbning i Havdrup kirke

I Havdrup kirke vælger menighedsrådet og præsterne en forsigtig genåbning i maj måned. Det betyder, at præsterne tilbyder forskellige slags gudstjenester.

Bente Lybecker holder to korte gudstjenester uden sang i sognehuset, og Kristine S. Hestbech holder tre friluftsgudstjenester af almindelig længde med sang i Æblelunden på kirkegården. Det giver folk mulighed for at vælge den type gudstjeneste, man har det bedst med i forhold til, om man er blevet vaccineret eller ej. Tilmelding bortfalder helt, da deltagerantallet er steget til 50 udendørs og til 34 indendørs i sognehuset. Se dato for de forskellige gudstjenester på kirkens hjemmeside havdrupkirke.dk

Pinsedag bliver i år fejret med drop-in-i-kirken og Bentes læsninger af bibeltekster om Helligånden, vekslende med Peters orgelspil. I kirken må der være max 15 deltagere ad gangen, så om nødvendigt bliver man lukket ind i hold. Pinsedag afsluttes med tårnsang. Medlemmer af menighedsrådet serverer kaffe udenfor kl. 10-12.30.

Aktiviteterne i sognehuset er stadig på et minimum, fordi man højst må forsamles 10 personer ad gangen. Dog er Det gensidige Bibliotek igen åben for lån og bytte af bøger fra mandag-fredag kl. 10-14. Julie Therkildsen (billedet), som nu er kirkens sognehus-ansvarlige, lover, at hun har kaffe på kanden og tid til en lille snak.

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste