torsdag, april 25, 2024
ForsideKirkenHavdrup Kirke går for klimaet, vil du være med?

Havdrup Kirke går for klimaet, vil du være med?

Har du hørt om klimastafetten, der går fra Nordkap og Sydafrika til Paris, hvor årets klimatopmøde skal afholdes (www.klimapilgrim.dk)? I Danmark bringes “klimastafetten” fra Norge til Hirtshals og fra Sverige til Nordsjælland og videre til Tyskland.

I Havdrup er der klimapilgrimsvandring søndag den 23. august. Interesserede møder blot op ved Havdrup Kirke kl. 12. (Du er selvfølgelig også velkommen til gudstjenesten først, som begynder kl. 11.) Herfra går det i bil til Gadstrup Kirke, hvorfra vandringen begynder kl. 12.30 og slutter i Gl. Vor Frue i Roskilde med klimaandagt kl. 16. På vejen tilbage kan man tage togbus fra Roskilde mod Køge kl. 17.01 eller 18.01.

Det er kirker og kirkelige organisationer i Europa og Afrika, der har taget initiativ til at vandre for klimaretfærdighed forud for klimatopmødet i Paris til november. Klimapilgrimsvandringerne udtrykker en fælles besindelse på klimaets sårbarhed og en solidaritet med mennesker og samfund, der lige nu mærker klimaforandringerne på tæt hold.

Interesseret? Så læs mere på linket: http://actclimate.org/

RELATED ARTICLES

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste