Lørdag den 10. maj gik alle de kommende konfirmander i Havdrup Kirke pilgrimsvandring sammen med præsterne Helle Viuf og Kristine Stricker Hestbech. Turen gik fra sognehuset til kirken til mosen – og hjem igen. Det blev en ny og god oplevelse for alle parter, selvom flere mente, at der var lidt for mange dyr og lidt for vådt i mosen.
“Bare vi ikke risikerer at få vabler på turen, vi skal jo snart ha´ stiletter på i kirken” siger en af pigerne, mens de venter på de nærmere instrukser fra præsterne Helle og Kristine. “Jeg er skræmt ved tanken”, siger en anden, “og jeg har aldrig været i mosen”, siger en tredje, men lige et øjeblik efter øver de trosbekendelsen sammen, så de har den helt på plads.
Kort tid efter går det første hold ud fra sognehuset, uden mobiltelefoner, på en 5 timers vandring, der inkluderer andagt i kirken og nadver i mosen. Princippet for vandringen sognehus-kirke-mose er, at på vejen ud får konfirmanderne til opgave at tænke over deres fortid og tænke på, hvilke gode medvandrere, de har haft i deres liv, og på hvilken måde de synes, Gud er med i deres liv. På vejen hjem fra mosen handler opgaven om fremtiden: Konfirmanderne opfordres til at tænke over, hvad de synes er det vigtigste i livet, hvis det skal blive til et godt liv.
Kristine Stricker Hestbech er vant til at lede pilgrimsvandringer, så hun lægger frisk fra start, snakken går, kastanjen lyser, folk i Havdrup lufter hunde, og syrenerne sender deres bedøvende duft ud denne morgen i maj. I perioder må konfirmanderne snakke sammen, andre gange skal de vandre i stilhed. Undervejs skal de finde pinde, som de senere skal lave kors ud af. De skal bruges til det midlertidige alter i mosen.
I kirken får de til opgave at gøre sig mindre og se, hvor lidt de kan fylde, og til sidst hvisker begge holdene trosbekendelse og fadervor. “Når så mange hvisker så stærke ord sammen, så lyder det af noget, som virkeligt får hverdagen til at løfte sig”, var der en medvandrende voksen, der mente.
Mosen er fuld af sol og æggeskaller, gøgen kukker, der er vådt, og her skal der holdes nadver omkring det midlertidige nadverbord med de hjemmelavede kors og den medbragte alterkalk. Præsterne uddeler nadveren, og så går brødet og den rubinrøde saft på omgang i kredsen af konfirmander, der på den måde giver nadveren til hinanden. Bagefter er der frokost.
– Og så går turen hjem igen, med ny opgave, saftevandsstop ved kirken og afslutning i sognehuset. Konfirmanderne er trætte og giver lidt los på vejen hjem og overholder ikke helt perioderne med stilhed. Men flere af dem var enige om, at det havde været en hyggelig tur, og at det var dejligt at spise frokost i mosen, – hvis bare der ikke havde været så vådt og så mange dyr. Men Jacob fra 8. y syntes nu også, at det var godt, at de fik opgaver på vejen, for det satte noget i
