Hvad betyder det? Og hvorfor er det vigtigt at gøre det på den måde? Er det ikke bare mærkeligt?
Det synes præst Kristine Stricker Hestbech ikke. Hun vil gerne have, at folk i påskeugen skal opleve og sanse med hele kroppen for at få en fornemmelse af, hvad påskens store drama handler om:
”Vi fejrer Kristi opstandelse med hud og hår. Med begejstringen Palmesøndag, til de stille eftertænksomme dage Skærtorsdag og Langfredag og til sidst påskedagenes farver med bobler og glæde”.
Læs præstens forklaring her – måske får du lyst til at dukke op i kirken og selv mærke efter:
Skærtorsdag husker vi med sanserne
Ligesom Jesus samledes med sine venner dagen før sin korsfæstelse, Skærtorsdag aften, og gav dem brødet og vinen, så de kunne mindes ham, sådan samler vi os i kirkens smukke kapel, som er oplyst af stearinlys. Her spiser vi nadveren imens natten falder på, sanserne skærpes og stilheden sænker sig i sjælen.
Gråd og glæde Langfredag
Langfredag er dagen, hvor man kan få lov at tude i kor. Det er Jesu korsfæstelsesdag og derfor også dagen, hvor man kan tænke sit eget livs ”korsfæstelser” igennem.
I kirken er der en stor kurv med sten. Herfra kan man tage en sten og skrive alt det på, som man ikke vil bære med sig længere. Bagefter kan man lægge stenene ved foden af lystræet, for som Jesus K. sagde: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”.
Påskedag med champagne og påskeæg
Det må have larmet kolossalt, da stenen foran Jesu grav rullede væk påskemorgen. Derfor ringer kirkeklokkerne en halv time uafbrudt både Påskedag og 2. Påskedag. – Og i kirken er der også larm, når champagnepropperne flyver op i hvælvingerne, som ville de demonstrere, hvordan Jesus brød ud af graven.
Med påskeliljernes stærke farve, champagne i blodet og påskeæg i maven, går vi lettere berusede af både det ene og det andet og det tredje, ud af kirken og ønsker hinanden en glædelig påske!
