“Det interessante ved sorg er ikke, at den gør så ondt. Det interessante er, hvordan den kommer til at ændre alt, hvad vi tænker og tror om livet – hvem vi er som mennesker, resten af vores liv.” sådan siger Esben Kjær, efter at han mistede sin syv-årige søn til kræft.
Tirsdag den 4. oktober kl. 19.30 kommer Esben Kjær til Havdrup Sognehus og holder foredrag om sorgens forvandlende kraft. Esben Kjær er radiovært på P1 og udgav i 2016 bogen “Min usynlige søn”. Der er entre til foredraget.