SØG

Skt. Hans-hygge i præstegårdshaven

Menighedsrådet i Havdrup gentager succesen fra sidste år og inviterer til hyggelig Skt. Hans i den smukke præstegårdshave i Gl. Havdrup tirsdag den 23. juni kl. 19-22.

Skt. Hans aften holdes under hyggelige former med medbragt madkurv i det grønne, fællessange, bål og båltale v. Adrian Hove-Kreutzfeldt, som har været kirkens ”forårspræst”. Midsommervise er der selvfølgelig også.

I haven er der opstillet borde og stole, hvor man kan spise sin medbragte mad. Er man mere til den lette løsning, kan man købe madbilletter til pølser med brød eller kartoffelsalat i præstegårdshaven fra kl. 18.30. Øl, vand og vin sælges til rimelige priser.

Der er P-muligheder på nabogården Højstrup ved siden af kirken. Det er også dejligt at gå eller cykle ud til Gl. Havdrup.

Man kan finde alle de praktiske oplysninger om Skt. Hans på kirkens hjemmeside www.havdrupkirke.dk

Om

Related Posts

Giv en kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.