fredag, december 6, 2024
ForsideNyhederFlygtningecenter i Havdrup ?

Flygtningecenter i Havdrup ?

Det skal gå stærkt – rigtigt stærkt – så stærkt at kommunen ikke har tid til at vente på at en ny lokalplan er klar i starten af 2015.

Sådan skriver kommunen i en netop udsendt nabobhøring, hvor Solrød kommune informerer om at man vil give en dispensation så den gamle børnehave Solbo fremover kan bruges til bolig.

941115Begrundelsen for den hurtige ændring er at Solrød kommune mangler flygtningeboliger og man har derfor et ønske om hurtigt at ombygge de tomme lokaler i Solbo til flygtningeboliger.

Af den udsendte nabohøring fremgår det ikke om man vil bebygge området yderligere, og om man i den fremtidige lokalplan for området vil lukke op for yderligere opførsel af flytningeboliger.

Havdrup.dk forsøger at indhente en udtalelse fra medlemmer af byrådet.

Se den fulde naboorientering her

Redaktionen
Redaktionen
Peter Enger – Ejer og ansvarlig for domænet havdrup.dk. Overtog domænet i 2007 og har siden drevet byens hjemmeside i forskellige forklædninger. Oprettede i 2014 Facebook gruppen havdrup.dk som for nuværende har passeret 3000 medlemmer.
RELATED ARTICLES

1 KOMMENTAR

  1. Flygtningecenter i Havdrup – absolut nej. Men JA til midlertidige boliger til flygtninge, også i Havdrup

    Solrød kommune har absolut ingen planer om, at etablere et flygtningecenter i Havdrup. Men Folketinget har vedtaget en lov, som påbyder landets kommuner at tage i mod flygtning, efter en fordelingsnøgle vedtaget ligeledes af Folketinget – Vi lever i et demokrati, og som demokrater følger vi landets love. Flygtninge politik er nemlig landspolitik og ikke en kommunal sag.

    Konkret betyder flygtningesituationen, at Solrød kommune i forhold til de boliganvisningsmuligheder vi har, er i kraftigt bekneb for boliger. Vi står til i den kommende tid, at skulle modtage en række flygtninge, sandsynligvis primært fra Syrien. Vi skal huse dem både i lovens og i anstændighedens navn.

    Et gennemsyn af de muligheder vi har i kommunen, peger aktuelt på Solbo børnehave, hvor vi efter nogle bygningsmæssige tilretninger midlertidigt vil kunne huse ca. 6 flygtning. Dette er ikke unikt for hverken Havdrup eller Solrød kommune, Det sker i stort set samtlige 98 kommuner, at byer store som små må tage i mod.

    Det sker heller ikke for at genere hverken naboer eller Havdrup for den sags skyld. Omvendt er vi naturligvis klar over, at sådan noget sætter tingene i bevægelse (kog, om man vil). Hvad er de for nogen? Stjæler de? Hvad betyder det for prisen på mit hus? Men det er altså sådan, at vi i Solrød har flygtninge placeret stort set over det hele – Ved Solrød strand, ved Jersie strand, i landsbyerne og nu også i Havdrup.

    Ønsket er på ingen måde, at noget skal ske fordækt eller hastes igennem. Men vi er simpelthen nødt til, at det her sker hurtigt, for det er nu flygtningene kommer. Vi kan ikke sige til flygtningene ”Bliv i Syrien – Vent tre måneder med at flygte” for så er vores lokalplan plads. Kunne vi så have forudset det. Måske nok, men det havde krævet, at vi konstant havde ligget inde med for mange boliger, som havde kostet os alle mange penge. Og det havde ikke ændret ved, at flygtningene skal være her i Solrød kommune.

    Det er min klare opfordring at tage imod, for det skal vi. Jeg håber også, at de fleste (som jeg) efter lidt omtanke falder ned igen. Jeg blev noget harm, da jeg læste, at vi i beslutningen er nødt til at tage hensyn til fx religion og køn. Det er vel tryghed og tag over hovedet der flygtes til? Men tager vi ikke disse hensyn, så risikerer vi både at skabe os selv problemer, og at prisen at blive meget højere på sigt.

    Der arbejdes på højtryk for at få indkaldt til et ”orienteringsmøde”, hvor man forhåbentlig kan få svar på spørgsmål, og komme af med sin frustration, hvis man har brug for det. Jeg og flere af mine byrådskollegaer stiller meget gerne op.

    Venlig hilsen
    Ivar Haugaard-Hansen
    Solrød byråd, Udvalgsformand

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Mest læste